|
Hvordan kan vi gøre noget ved det
Kun ved målrettet at avle på de ”små grønne undulater” er der en mulighed for at bringe undulaten tilbage til noget nær dens oprindelige udseende. Vi er en gruppe af opdrættere med mange års erfaring fra ”fugleverdenen”, og der er endnu plads til flere, det eneste som fordres er et reelt engagement for sagen, samt et stærkt ønske om at etablere en sund bestand af undulater i Danmark, der i udseende og adfærd kommer så tæt på deres oprindelige ophav som muligt.
1. unge i "NU" (Naturundulater) klækket 6. dec. 2009

Hvis du mener, at vores projekt er noget for dig, kan du mod et symbolsk beløb komme i gang med 1,1 grøn undulat. Det eneste det fordrer er, at du følger op på et målrettet arbejde med ringmærkning og stamkortsregistrering af kommende unger, og ligeledes selv er villig til mod et symbolsk beløb, at overlade enkelte af disse unger til nye medlemmer af gruppen, der ikke har fugle i forvejen, - eller til medlemmer af Natur-Undulater der mangler blodfornyelse i eget opdræt.
|